Mopion er godt på vej mod alle disse fordele som tilsammen giver rigtig gode køreegenskaber på længere ture og i tæt trafik, både med og uden last på. KiBiSi siger det selv sådan her: “Mopion is a unique lightweight and highly practical cargo bike with a fashionable twist that will make heads spin.” Jeg har set den i aktion i København, og jeg kan stå indefor at både rytter, krikke og felt så yderst tilfredse ud med oplevelsen. Man kan jo godt se hvor de vil hen; forlængelsen af kronrør og underrør (begge tilsyneladende 73graders touring hældning) og forskydning af forgaffel = Cargoracer. Det tegner godt, men kører det lige så godt? Mopions geometri er ikke nogen ny opfindelse, men læner sig kraftigt op ad Bilenky’en (Bilenky Cycle Works) og Borracho’en (David Wilson Industries). Men det er absolut gode forbilleder. Der er dog et par detaljer som jeg ikke er helt vild med. Det ene er den meget kraftige profilering af underrører. Det fungerer på de andre biomega-modeller, men jeg synes det tager for meget opmærksomhed på Mopionen. Derudover er der placeringen af forgaflen, som jeg hellere så mødte ladet tættere på kronrøret.

Læs en anmeldelse af Bilenky her, få en ide om hvordan denne ladcykel-type ter sig.

Plakat lavet af Allan Peters til Artcrank 2010 i Minneapolis. Se mere i Allan’s portefølje.

Sverige er kendt for meget, og Pilen har i mange år været et gedigent valg, hvis man mangler en arbejdshest. Udviklet og produceret i Sverige, er Pilen skabt til det nordiske klima og landskab. I 2008 viste Pilen sig fra en helt anden side, da de til møbel og designmessen i Milano, viste deres nye concept cykel frem. Cyklen vare et kæmpe tilløbsstykke på messen, og havde den været i handlen på det tidspunkt var der et meget pænt kvartalsregnskab i udsigt for Pilen. Den er tegnet af Eric Therner som er tidligere partner i svenske ADDI. De meget subtile linjer som er inspireret fra 30′ernes Le Mans racere, er efter min mening utroligt effektfulde og giver hele den sorte pil en meget aggressiv stance. Man kan diskutere mange af detaljerne – det dobbelte kronrør, den omvendte forgaffel, sadelpindens justerbarhed, og den lidt tvivlsomme 80′er løsning med bagbremse på kæde-baggaffelrørene  – men overall er jeg faktisk meget stor fan af det sted hvor designet er landet og så er jeg især glad for. Og man må i sandhed sige at cyklen er unik. Den lave ramme og det dybe konverterede moustache-styr, giver associationer til Opels gamle trackbikes, BMWs coaster og ikke mindst 20′ernes strømlignede Indians.

Se og læs mere hos ADDI eller her på Designboom.

Krikken herover er næppe særlig anvendelig, men ikke destomindre er den flot, og et udtryk for en stor fingerfærdighed hos ham som har lavet den. Chris Gilmour bygger ting i pap. Ja, han bygger faktisk alt muligt i pap, og det meste af det i virkelig størrelse. Klik på billederne og tag en tur forbi hans hjemmeside.

Der findes tre kategorier inden for opspænding af baghjul. Horisontalt drop, Vertikalt drop og gaffel-ender. Selvom gaffelenderne også er horisontale hører de ikke ind under kategorien drop, ganske enkelt fordi hjulet ikke kan ‘droppe’ ud.

Hvor horisontale drop har været brugt langt tilbage i cykelens historie, er vertikale drops relativt nye og har fået sat sig så godt fast på de fleste rammer siden 1980′erne, så det i dag er den mest udbredte måde at opspænde baghjul på.

Vertikale drop har den fordel at hjulet ikke kan skyde sig skævt under kørsel pga. slapt opspænd eller kædetræk, men har til gengæld så den ulempe at de ikke egner sig til kørsel uden bagskifter eller noget andet der kan hjælpe med at spænde kæden ud (f.eks. en kædeudspænder / chain tensioner).

Gaffel-ender har lige som horisontale drop den fordel at hjulet kan skydes horisontalt og dermed kan hjulet selv spænde kæden ud. Derfor skal der også spændes godt til, så hjulet ikke uforvarent smutter.

Der findes også alternative former for drop (eng: dropout) og gaffel-ender eller bane gaffel-ender som de også kaldes. (eng. track fork ends). Se blandt andet min tidligere post om Paragon Machine Works ‘drop’.

Uanset hvor du skal hen på din cykel er der stor chance for, at du skal have noget med på turen. For ikke at ende som den stakkels fyr her, har jeg lave en samling med links til alle de taskeproducenter jeg kunne komme på. Kig i bunden af linksamlingen til højre, så finder du dem i en kategori helt for sig selv.

De fleste ordentlige cykeldele er enten dyre eller ‘sjældne’, og man kan f.eks. nemt komme af med 3000 kroner for et hjulsæt. Lige meget hvor meget man camouflerer sine dele vil en lækker krikke altid tiltrække folk med tvivlsomme intentioner. Enter Pitlock! Pitlock er sæt bestående af bolt og møtrik, men med en så unik kærv at den ikke lige er til at dirke op. Det tyske firma som står bag Pitlock, har udover stikaksler til hjul også lavet møtrikker til sikring af bremser og frempind.

En ting skal dog nævnes; pitlock kan ikke spændes lige så stramt som konventionelle møtrikker, og egner sig derfor dårligt til horisontale dropouts eller bane gaffelender.

Tag en kigger på Pitlock hjemmesiden, og se hele serien.

Alle billeder er taget af Peter White fra Peter White Cycles.

Inden du powershopper amok på nettet (f.eks. eBay), skal du lige huske at varer købt uden for EU lige får et notch up i prisen for at komme overgrænsen og ind i lille Danmark. Som hovedregel kan du regne med ovenstående regnestykke som er lavet for cykeldele. Der findes vidt forskellige toldsatser for andre varegrupper. Tag en kigger her på Toldpriser for at få mere og vide.

Bicycle Film Festival har 10 års jubilæum i år, og det fejrer de fra d. 16. til d. 20. juni i New York. Klik på billedet og se programmet for de enkelte dage på hjemmesiden.

De officielle dage for screeningerne i København er 16. til 19. September, men der er endnu ikke noget program for hvordan det skal løbe af stablen.

Nogle gange kan man blive så overrasket over hvordan vi former vores verden. Billedet herover er forsiden på en bog udgivet af Warrington Cycle Campaign (WCC), og beskriver de 50 værste cykelstier i Storbritanien. Det er barske sager cyklisterne må finde sig i derovre. Billederne herunder er fra flickrgruppen The Worlds Worst Bicycle Lanes der lige som WCC har til formål at gøre opmærksom på de mindre heldige eksempler på infrastrukturelle løsninger i britiske byer.